Poké bowls er oprindeligt en hawaiiansk ret bestående af rå fisk, sushiris og forskelligt grønt. E sushisalat kunne man nok godt kalde det. I København findes poké bowls i dag i et bredt udvalg af forskellige varianter. Her kan du nemlig få alt lige fra laks til tofu og and. Vi guider dig til de bedste poké bowls i København!
Den klassiske poké bowl i København
Pris: Fra 105 kr. (dog kan du få en frokost poké indtil kl. 16.00 hver dag for kun 85 kr.)
OLIOLI’s version af en poké bowl er en farvefuld bowl, der byder på mere og andet end rå fisk. Den klassiske hawaiianske ret, er nænsomt krydret og smagt til med asiatiske detaljer og skandinaviske visionære tanker om mad. Prøv f.eks. en bowl med tofu, østershatte eller pulled and. Du kan enten vælge en færdig fra menuen eller komponere din helt egen fra bunden. De har desuden også sides som tempora rejer eller tangsalat.
“Pacific power food” i en poké bowl
Pris: Fra 105 kr.
Pacific power food. Sådan lyder Mauis motto. Hos Maui får du poké bowls af høj kvalitet med fokus på råvarer, der er gode for krop og sind. De har otte bowls, som du frit kan vælge imellem. Prøv f.eks. “Heatwave” med spicy tun eller deres vegetariske “Earthbound” med grillet artiskok. Se hele menuen her.
Poké bowls med fisk
Pris: 135 kr.
Den sunde poké bowl i København
Pris: Fra 139 kr.
42Raw er nok mest kendt for smoothie bowls og raw cakes, da de startede kun med fokus på plantebaseret, vegansk og glutenfri mad – men i dag finder du også et lille udvalg af poké bowls hos dem. Hos 42Raw kan du få tre forskellige poké bowls på en bund af brune ris og toppe med sesamfrø. Vælg mellem green poké, laks poké og kylling poké. De har desuden også to klassiske bowls (green og kylling) på en bund af quinoa, kikærter og bønner. Se hele menuen her.