Foto: Canva

Top 5: De bedste hotdogs i København

Mens mange måske forbinder dansk mad med smørrebrød og andet, er der en klassiker, der altid vil have en særlig plads i danskernes hjerter – hotdoggen.

Hotdogs er en elsket del af den danske madkultur, og de findes i mange varianter over hele byen. Fra klassiske røde pølser til moderne gourmet-versioner med kreative toppings, er der en hotdog for enhver smag i København.

Denne artikel vil tage dig med på en rejse gennem nogle af byens bedste steder at nyde en lækker hotdog!

Læs også: Fodboldfeber: De bedste steder i København at se EM-fodbold 2024

DØP: Økologiske pølser i hjertet af København

hotdogs københavn
Foto: DØP – Facebook

DØP – Den Økologiske Pølsevogn – ligger ved Rundetårn på Købmagergade og ved Helligåndskirken på Strøget. Her får du lækre økologiske pølser og fuldkornsbrød med hørfrø!

Alt hos DØP er økologisk, inklusive remoulade og ristede løg. De tilbyder også økologiske sodavand.

Ud over klassiske hotdogs kan du også få hotdogs med grønlangkål, samt med rodfrugtmos.

Læs mere her.

John’s Hotdog Deli: Et eksklusivt twist på den klassiske pølse

hotdogs københavn
Foto: John’s Hotdog Deli – Facebook

I hjertet af København finder du John’s Hotdog Deli, hvor traditionel dansk fastfood har fået en gourmetopgradering!

Hos John’s Hotdog Deli får du ikke bare en pølse i et brød. Her er der fokus på saftige kvalitetspølser, durum pølsebrød lavet med smør og hjemmelavede dips.

Udover de klassiske ketchup og sennep, tilbydes også grove remoulader, syltede grøntsager, chutneys og specialiteter som Mikkeller øl-sennep.

Læs mere her.

Hvor: Bernstorffsgade 5, 1704 København V

Harry’s Place: Københavns originale pølsevogn siden 1965

Foto: Harry’s Place – Facebook

Siden 1965 har Harry’s Place på Nørrebro været stedet for den ægte pølsevognsoplevelse. Beliggende på Nordre Fasanvej 269, serverer de både klassikere, flæskestegssandwich og frikadeller.

Der bruges kun friske råvarer af højeste kvalitet for at sikre, at smagen altid er i top.

Hos Harry’s Place er dansk kultur serveret med ketchup, sennep og rå løg. Hvis du vil opleve den autentiske danske pølsevogn, er er stedet absolut et besøg værd!

Læs mere om Harry’s Place lige her.

Hvor: Nordre Fasanvej 269, 2200 København N

FlyverGrillen: Hotdogs og flyspotning

hotdogs københavn
Foto: FlyverGrillen – Facebook

Nogle danskere forbinder hotdogs med at se fly lette og lande, og det er præcis, hvad du kan opleve på FlyverGrillen.

Med en fremragende udsigt over Københavns Lufthavn er FlyverGrillen det ideelle sted for flyspotting.

På en klar aften kan du nyde synet af flyene foran den nedgående sol med en hotdog i den ene hånd og en Cocio i den anden.

Læs mere om Flyvergrillen her.

Hvor: Amager Landevej 290, 2770 Kastrup

Nordic Hotdog: Håndlavede pølser og hjemmelavet topping

Foto: Nordic Hotdog

Hos Nordic Hotdog på Reffen serveres gourmet-hotdogs og andre danske klassikere!

Her får du ikke bare en almindelig dansk hotter, men en skøn gourmet-hotdog med fokus på detaljer og lokale råvarer.

Alle toppings er hjemmelavede, fra remouladen til de koldsyltede agurker. Pølserne, der er håndlavede af, er kendt for deres kvalitet og bruges også på Lyngby Stadion. Der er også plantebaserede hotdogs på menuen.

Læs meget mere her.

Hvor: Refshalevej 167A, 1432 København K