København byder på en række unikke te-saloner, der hver især tilbyder en helt særlig te-oplevelse.
Uanset om du er til klassisk afternoon tea, moderne te-trends eller økologisk te med bæredygtige værdier, har byen noget at byde på!
I denne artikel tager vi dig med på en rundtur til 5 af Københavns bedste te-steder, hvor du kan nyde alt fra udsøgte kager og scones til eksklusive teer fra hele verden.
A.C. Perch’s Tearoom: Nyd en fredfuldt pause
Besøg A.C. Perch’s Tearoom, hvor der hver dag serveres afternoon tea i rolige og hyggelige omgivelser!
Denne historiske te-butik tilbyder mere end 150 forskellige kvalitetsteer, udsøgte kager, scones, engelske finger sandwiches, brunch og franske bobler. Det er altså et absolut must-visit for te-elskere!
Filosofien bag tesalonen er at skabe et fredfyldt univers, hvor alle kan tage en pause fra en travl hverdag, nyde en dejlig kop te og nyde øjeblikket i godt selskab med dem, du holder af.
Adresse: Kronprinsensgade 5, 1114 København K
Tante T: Teparadis i Torvehallerne
Tante T har en butik og tebar i Torvehallerne ved Nørreport i København. Her kan du købe højkvalitets-te i løsvægt og nyde en kop te fra den lækre te-bar, der har de seneste trends fra teens verden!
Hos Tante T i Torvehallerne finder du alt lige fra varme teer, hjemmelavet iste, matcha, Coconut-honey-chai til chai latte og matcha latte – og ikke mindst stedets egen Cool Mint, der gennem årene er blevet en klassiker, som mange forbinder med Tante T.
Der er altså ingen tvivl om, at du kan få en smagsoplevelse ud over det sædvanlige, hvis du tager forbi Tante T!
Adresse: Torvehal 2, Stade B2, Linnésgade 17, København K
VAKKA: Hvor østlig tradition møder vestlig kreativitet
Te er i centrum hos VAKKA, og de vil rigtig gerne invitere dig inden for!
Vakka-universet handler om at samles, om at blive inspireret og skabe god energi. Men først og fremmest handler det om god smag og god te.
VAKKA kombinerer østlig og vestlig kultur og henter inspiration fra begge. Fra Østen bringer de en årtusinder lang tradition for at dyrke og brygge te. De kender og bruger effektivt de mange traditioner og ritualer fra kinesisk tebrygning. Fra Vesten inkorporerer de økologiske råvarer i særklasse, innovation og en bæredygtig tankegang.
Adresse: A.L. Drewsens Vej 2 st, 2100 København Ø
Sing Tehus: Nyd kvalitetste og sæsonens kager
Siden sin start i 2006 har Sing Tehus fokuseret på høj kvalitet med ansvarlighed!
Grundlæggeren, Mette Marie Kjær, rejste ud for at finde te-producenter, der dyrker te med omtanke. Dette engagement i bæredygtig teproduktion har ført til mangeårige samarbejder med små producenter, som leverer te af højeste kvalitet.
Besøg tehuset på Værnedamsvej 4 og smag noget lækkert te mens du lærer mere om dem!
Sing Tehus gør sig umage med at have et udsøgt menukort med sæsonens teer og fine kager, der perfekt supplerer teen.
Adresse: Værnedamsvej 4, 1619 København V
Chaplon Tesalon: En unik rejse i teens verden
I Chaplons tesalon i Tivoli kan du nyde nogle af verdens bedste teer og opleve den raffinerede verden af te, som Chaplon åbner for sine kunder.
Prøv de sommerlige frugtteer fra deres egen plantage på Sri Lanka eller udforsk de eksklusive special-teer.
Chaplon tilbyder en unik te-oplevelse, hvor kvalitet og smag går hånd i hånd. Hver kop te er en rejse til plantagerne og en smagsoplevelse ud over det sædvanlige!
Adresse: Vesterbrogade 3, 1630 København V