Guide: Veganske spisesteder i København

Er du på jagt efter lækre veganske spisesteder i København? Så er du kommet til det rigtige sted! Vi vil tage dig med på en rejse gennem de absolut bedste af slagsen, hvor du kan finde spændende måltider, som alle er lavet uden brug af kød eller mejeriprodukter.

Læs også: De ældste restauranter i København: smag på historien 

Bistro Lupa – vegansk spisested med gastronomiske ambitioner

veganske spisesteder
Foto: Bistro Lupa

Hos det vegansk spisested Bistro Lupa, spiller grøntsager, urter og svampe hovedrollen – ikke som erstatninger, men som selvstændige stjerner. Et vegansk spisested hvor atmosfæren er afslappet og indbydende, med nordisk æstetik, grønne planter og en varm stemning.

Menukortet skifter efter sæson, men forvent plantebaserede fortolkninger af klassiske bistroretter: fx “charcuteri” af grøntsager og svampe, saftige svamperetter, hjemmelavet brød og innovative desserter. Hertil naturvin og cocktails, der matcher det grønne køkken.

Hvor: Marstalsgade 8, 2100 København Ø
Læs mere her

Souls Torvehallerne – vegansk comfort food i hjertet af byen

veganske spisesteder
Foto: Souls Torvehallerne

Souls har på kort tid fået kultstatus blandt både veganere og alt-ædende københavnere. Veganske spisesteder som deres stand i Torvehallerne, summer af liv og energi – det er hurtigt, uformelt og fuldt af smag. Her handler det ikke om fine dining, men om at få et solidt, plantebaseret måltid, der mætter og smager af mere.

Veganske burgere, wraps, bowls og sandwiches fyldt med friske grøntsager, cremede dressinger og masser af tekstur. Derudover smoothies, juice og kaffe, så du både kan få et hurtigt måltid eller tage noget med på farten.

Hvor: Torvehallerne, Frederiksborggade 21, 1360 København K
Læs mere her 

MadenItaly – vegansk italiensk spise i industrielt miljø

veganske spisesteder
Foto: MadenItaly

MadenItaly skiller sig ud ved at kombinere traditionel italiensk mad med fuld plantebaseret tilgang — ikke bare pizza, men hjemmelavet pasta, desserter og “veganske oste” baseret på cashew og soja. Det veganske spisested ligger i H15, i den grønne del af Kødbyen, som giver den et råt, urbant præg med højt til loftet og industrielt interiør, hvilket passer godt til “comfort food”-stemningen med et designer-touch. Her er ikke Michelin-fine dining, men snarere hyggelig, velsmagende og hjertelig mad.

Der er fokus på kvalitet og smagsoplevelse, samt at komfort og velvære er i centrum — altså noget du kan sætte dig ned og nyde med venner uden at bekymre dig om dyre produkter.

Hvor: H15, Slagtehusegade 1, Københavns Grønne Kødby
Læs mere her

Ark – vegansk fine dining

fine dining
Foto: Restaurant Ark

Ark er københavns flagskib inden for 100 % plantebaseret gastronomi. Restauranten ligger centralt og byder på en elegant, nordisk indretningsstil — træ, naturlige materialer og varme detaljer, som alle spiller ind i det bæredygtige univers. Ark er den første veganske restaurant i Norden, som har modtaget en Green Michelin-Star. 

Her er maden ikke bare vegansk — den er udfordrende, kreativ og kompromisløs med hensyn til smag og præsentation. Råvarerne er i vid udstrækning lokale og sæsonbestemte; en stor del kommer fra foraging, og de bruger mange produkter fra deres egen svampefarm.
Hvor: Nørre Farimagsgade 63, 1364 København K
Læs mere her