Bliv inspireret: 5 nye spisesteder i København

København er altid i bevægelse, når det kommer til madscenen. Og 2025 er ingen undtagelse. Uanset om du er til sydasiatiske smagsoplevelser eller klassisk dansk mad med et twist, byder København på en række nye spisesteder, der er værd at udforske.
Her får du en guide til 5 af dem. 

Læs også: Tag på smagsrejse gennem Asien: De bedste spisesteder i København

1. Juma – Moderne indisk thali på Nørrebro

nye spisesteder
Foto: Juma

Det første af nye spisesteder er Juma.  Et nyt moderne indisk spisested på Nørrebro, der tilbyder en thali-inspireret spiseoplevelse. Konceptet er fleksibelt og passer både til en prisvenlig hverdagsmiddag og en mere omfattende kulinarisk rejse gennem det sydasiatiske og indiske køkken.

Restauranten serverer et stort rundt fad med flere små serveringer af alt fra curry, naan, ris, grønne retter og diverse saucer og dips – et klassisk indisk festmåltid.

Hvor: Ryesgade 3, 2200 København N
Læs mere på deres hjemmeside

2. Ja Dimsum Sushi – Autentisk dim sum på Amager

nye spisesteder
Foto: Ja Dimsum

Ja Dimsum Sushi er et af de nye spisesteder på Amager, der specialiserer sig i autentisk kinesisk dim sum og sushi. Med fokus på friske ingredienser og håndlavede retter tilbyder restauranten en ægte smagsoplevelse fra det kinesiske køkken.

Menuen byder på et bredt udvalg af dim sum, sushi og andre asiatiske specialiteter, der kan nydes i hyggelige omgivelser eller som takeaway.

Hvor: Amagerbrogade 15, 2300 København S
Læs mere på deres hjemmeside

3. Khana – Spændende nyfortolkning af det tidligere DONDA

lækker mad
Foto: Khana

Efter 5,5 år med latinamerikansk mad har teamet bag Donda valgt at forny sig ved at introducere Khana, som fokuserer på det sydasiatiske køkken, især med inspiration fra Sri Lanka. Denne transformation er drevet af ønsket om at bringe smage og teknikker fra køkkenchefens opvækst og rødder ind i restauranten.

Khana tilbyder en pescetarisk menu med enkelte undtagelser og har til formål at fusionere lokale ingredienser med de levende smage og teknikker fra Sydasien.

Hvor: Strandgade 20, 1401 København K
Læs mere på deres hjemmeside

4. Paula – Fransk-nordisk fusionskøkken i Carlsberg Byen

nye spisesteder
Foto: Restaurant Paula

Paula er en ny à la carte-restaurant, der åbner den 12. juni i Carlsberg Byen. Bag menuen står køkkenchef Stefan Hansen, tidligere Kong Hans Kælder og Frederiksminde, der kombinerer klassisk fransk kokkehåndværk med nordiske råvarer og japanske smagsnuancer. Resultatet er et køkken, hvor præcision, umami og sæsonens bedste ingredienser går op i en højere enhed.

Paula tilbyder 10-12 skiftende retter i forskellige størrelser, så du selv vælger, hvor mange og hvor meget du vil spise, uanset om du kommer forbi til en enkelt servering eller sammensætter en hel menu.

Hvor: Paulas Passage 5, 1799 København V
Læs mere på deres hjemmeside

5. Haps – En aften med det hele til små penge

nye spisesteder
Foto: Haps

Haps er en ny restaurant i hjertet af København, der tilbyder en komplet spiseoplevelse til en overkommelig pris. For 450 kr. på hverdage og 550 kr. i weekenden får gæsterne en menu bestående af fire serveringer, inklusive drikkevarer ad libitum, kaffe, avec og chokolade. Menuen er sæsonbetonet og byder på retter som bagt laks med hollandaisesauce og langtidsstegt SASHI-kvieculotte.

Restauranten fokuserer på at skabe en hyggelig og afslappet atmosfære, hvor gæsterne kan nyde god mad og drikke uden at sprænge budgettet. Med sin centrale beliggenhed ved Rådhuspladsen er Haps et oplagt valg for både lokale og besøgende, der ønsker en fuldendt aften ude.

Hvor: Rådhuspladsen 57, 1550 København V
Læs mere på deres hjemmeside