København er spækket med gastronomiske oplevelser, og én genre, der aldrig går af mode, er det italienske køkken. Her får du ægte madmagi serveret i stemningsfulde omgivelser – perfekt til både hverdagsforkælelse og særlige lejligheder. Vi guider dig til nogle af byens bedste italienske restauranter, hvor kvalitet, stemning og smag går op i en højere enhed.
Læs også: Social dining i København: Steder hvor mad og fællesskab går hånd i hånd
Basso – Italiensk social dining i smukke omgivelser

Hos Basso får du det bedste fra det italienske køkken kombineret med et nordisk twist. Konceptet er social dining, hvor du kan vælge mellem flere serveringer og dele maden ved bordet. Det er en god mulighed for at smage bredt og nyde både klassiske og mere kreative fortolkninger af italienske retter i elegant og afslappet atmosfære.
Adresse: Dronningens Tværgade 22, 1302 København K
Hjemmeside: www.basso.dk
Barabba – Afslappet atmosfære og lækre retter

Er du på jagt efter autentisk italiensk mad i uformelle omgivelser, er Barabba et oplagt valg. Restauranten byder på en mangfoldig menu med alt fra hjemmelavet pasta til fisk og kød – alt sammen serveret med stor kærlighed til det italienske køkken. Stemningen er afslappet og hyggelig, og vinudvalget er i særklasse.
Adresse: Store Kongensgade 34, 1264 København K
Hjemmeside: www.barabba.dk
Fabro – Moderne italiensk med sjæl og charme

Fabro er en moderne og energisk fortolkning af den klassiske italienske osteria. Her er pastaen frisklavet, stemningen levende, og retterne sprudler af smag og personlighed. Det er et lille sted med masser af karakter – perfekt hvis du er på jagt efter en hyggelig aften med stor smagsoplevelse i små, enkle serveringer.
Adresse: Borgergade 134 , 1300 København K
Hjemmeside: www.Fabro.dk
Mangia – Italiensk magi i hver en bid

Når du er på udkig efter italienske restauranter i København, så er Mangia er blevet lidt af en institution – og med god grund. Her er det italienske køkken skåret ind til benet: simple retter, råvarer i top og præcision i hver en bid. Pastaen og tatarretten er særligt populære og bør ikke misses, hvis du besøger stedet.
Adresse: Bagerstræde 9, 1617 København V
Hjemmeside: www.mangia.dk
Ristorante Italiano – En klassiker med rødder i Rom

Ristorante Italiano er en af Københavns ældste italienske restauranter og oser af klassisk italiensk charme. Her kan du nyde alt fra pizza bagt i stenovn til frisklavet pasta og traditionelle hovedretter – serveret med varme og personlighed midt i Indre By. Det er ægte italiensk stemning med hvide duge og en menu, der aldrig går af mode.
Adresse: Fiolstræde 2, 1171 København K
Hjemmeside: www.italiano.dk
Osteria 16 – Oplev perfektion i italienske rammer

Hos Osteria 16 får du en perlerække af italienske småretter (antipasti), serveret som en slags tasting-menu, hvor køkkenet bestemmer, hvad der er i sæson. Råvarerne er friske og ofte importeret direkte fra Italien. Et oplagt valg, hvis du vil smage dig rundt i det italienske univers. Husk at reservere – bordene er eftertragtede.
Adresse: Beliggende flere steder i København.
Hjemmeside: www.osteria16.dk






