All you can eat: Her kan du spise uden grænser i København

Elsker du også at spise dig mæt uden at bekymre dig om portionernes størrelse?

København byder på masser af all you can eat-muligheder at udforske. Uanset om du er til sushi, tacos, pizza eller en klassisk buffet, findes der spisesteder, der tilbyder ubegrænset mad for en fast pris.

Her guider vi dig til nogle af de bedste steder i byen, hvor du kan nyde en ubegrænset spiseoplevelse.

Læs også: Guide: Spisesteder på Nørrebro

Mæxico: Tacos og feststemning 

all you can eat
Foto: Mæxico

Hos den mexicanske restaurant Mæxico kan du opleve en ægte smagsrejse til Latinamerika med deres populære “all you can eat”-koncept. Her får du serveret et væld af lækre tacos, sprøde snacks og forfriskende drinks i lange baner!

Konceptet giver dig ubegrænset tacos, hvor du kan smage forskellige variationer med både klassiske og kreative fyld. Uanset om du er til saftigt kød, krydrede vegetariske alternativer eller frisk fisk, er der noget for enhver smag. Samtidig kan du nyde fri adgang til læskende drikkevarer – både med og uden alkohol – så du kan slukke tørsten med alt fra sodavand til margaritas.

Læs mere her.

Adresse: Beliggende flere steder i København

Flammen: En buffet for hele familien

all you can eat
Foto: Flammen

Hvis du er på udkig efter en alsidig buffet med noget for enhver smag, er Restaurant Flammen et oplagt valg. Flammen er kendt for sin store buffet, hvor du kan nyde et væld af forskellige kødudskæringer, varme retter, salater og tilbehør – alt sammen ad libitum.

Flammen er et oplagt valg, hvis du elsker at smage lidt af det hele og nyde en hyggelig middag i afslappede omgivelser. Med et koncept, der både appellerer til kødelskere og vegetarer, er restauranten ideel for større selskaber og familier, hvor alle kan finde noget, de kan lide.

Læs mere her.

Adresse: Beliggende flere steder i København

Hooked: Skaldyr og god stemning

Foto: Hooked

Hvis du elsker friskfanget fisk og skaldyr, så er Hooked et oplagt valg. Her serveres lækre fiskeretter i afslappede og uformelle rammer, der skaber den perfekte stemning til en hyggelig aften med venner eller familie.

Hooked er især kendt for deres Feast, hvor du får en overdådig servering af alt godt fra havet. Menuen varierer, men du kan forvente saftige fiskeburgere, sprøde fish & chips, grillede rejer, muslinger og andre skaldyrsdelikatesser. Og som prikken over i’et tilbyder de også all you can drink, hvor du kan nyde ubegrænsede mængder af udvalgte drikkevarer.

Læs mere her.

Adresse: Beliggende flere steder i København

Frankies: Farverig pizzafest

all you can eat
Foto: Frankies

Hvis du er vild med pizza og drømmer om en aften, hvor du kan spise løs, så er Frankies stedet for dig! Denne moderne pizzarestaurant har sat et nyt niveau for all you can eat-konceptet med deres Frankies Feast – en oplevelse, der kombinerer lækre pizzaer, snacks og fri bar.

Menuen byder på et stort udvalg af velsmagende, sprøde pizzaer lavet med kvalitetsråvarer og kreative toppings. Stemningen hos Frankies også er altid livlig og festlig, og med deres farverige indretning og uformelle atmosfære er det et perfekt sted til en sjov aften med vennerne.

Læs mere her.

Adresse: Beliggende flere steder i København

Taco Bello: Ubegrænset tacos og fri bar

Foto: Taco Bello

På Nørrebro gemmer sig en ægte mexicansk perle – Taco Bello. Her kan du forkæle dine smagsløg med deres fantastiske all you can eat & drink-koncept, der giver dig ubegrænset tacos, øl og vin.

Aftenen starter med, at du får serveret alle deres forskellige tacos, så du kan opleve hele smagspaletten. Fra saftigt kød og friske grøntsager til lækre, krydrede vegetariske alternativer – Taco Bello har lidt af det hele! Når du har fundet dine favoritter, kan du bestille løs af de tacos, du bedst kan lide.

Læs mere her.

Adresse: Nørrebrogade 102, 2200 København N  

Nazomi: Frisklavet sushi uden begrænsninger

Foto: Nazomi

Hvis du er en ægte sushi-elsker, er Nozomi et must-visit i København. Her kan du opleve et fantastisk all you can eat-koncept, hvor du kan spise dig mæt i frisklavet sushi af høj kvalitet.

Hos Nozomi kan du nyde både klassiske og moderne sushiruller, nigiri og sashimi, og konceptet giver dig mulighed for at smage dig igennem et bredt udvalg af retter. Uanset om du har en favorit, du vil bestille igen og igen, eller du vil udforske nye smagskombinationer, er der rig mulighed for at gå på opdagelse i menukortet.

Læs mere her.

Adresse: Beliggende flere steder i København