Der er næppe nogen tvivl om, at stegt flæsk stadig er danskernes favorit. Siden retten blev kåret som Danmarks nationalret i 2014, har den holdt sin plads i toppen. Men hvor går man hen i 2026, når lysten til sprødt flæsk, kogte kartofler og persillesovs melder sig? Her får du 8 steder i København, hvor klassikeren serveres med kærlighed og tradition.
Læs også: Delevenlige spisesteder i København: Sharing is caring
Restaurant Klubben – Stegt flæsk i København ad libitum

Restaurant Klubben på Vesterbro er et ikonisk spisested, hvor duften af brun sovs og lyden af latter fra faste stamgæster sætter stemningen. Her handler det om dansk madtradition i sin reneste form – store portioner, venlig betjening og ægte værtshuscharme.
Der serveres stegt flæsk ad libitum, præcis som danskerne elsker det: sprødt, saftigt og med rigelig persillesovs. Klubben er et sted, hvor du spiser dig mæt, får en snak med sidemanden og føler dig lidt som hjemme i 1950’ernes København.
Adresse: Enghavevej 4, 1674 København V
Læs mere: Restaurant Klubben
Restaurant Vita – Klassikeren midt i København

I det gamle hofapotek i Store Kongensgade finder du Restaurant Vita. Her emmer restauranten af historie med høje paneler, krystallysekroner og stemningsfuld belysning. Restauranten har fokus på klassisk dansk mad, og på menukortet finder du blandt andet smørrebrød, frikadeller og selvfølgelig stegt flæsk.
Det stegte flæsk serveres ad libitum med hjemmelavet persillesovs, kogte kartofler og syltede rødbeder. Retten kan bestilles hele ugen og både til frokost og aften.
Adresse: Store Kongensgade 25, 1264 København K
Læs mere: Restaurant Vita
Nyhavns Færgekro – Torsdagsflæsk og havneidyl

Torsdag er en særlig god dag at være sulten i Nyhavn. Hos Nyhavns Færgekro er torsdagen nemlig lig med stegt flæsk. Fra klokken 17 serverer restauranten den danske klassiker med persillesovs og kartofler. Her er der gratis genopfyldning, så du kan tage en omgang mere, hvis appetitten er til det. Torsdagsflæsk koster 175 kroner.
Restauranten serverer også stegt flæsk på andre dage, men det er torsdag, du får den særlige pris med genopfyldning.
Adresse: Nyhavn 5, 1051 København K
Læs mere: Nyhavnens Færgekro
Restaurant 1733 – Stegt flæsk i København K

Lige ved Slotsholmens Kanal ligger Restaurant 1733, der har specialiseret sig i klassiske danske retter. Til frokost er der blandt andet smørrebrød på menuen, mens aftenkortet byder på varme klassikere.
Her kan du bestille stegt flæsk ad libitum med kartofler, rødbeder og persillesovs til 225 kroner. Restauranten ligger på Nybrogade med Christiansborg og Thorvaldsens Museum lige i nærheden.
Adresse: Nybrogade 14, 1203 København K
Læs mere: Restaurant 1733
Toldbod Bodega – Stegt flæsk i klassiske omgivelser

På Esplanaden ligger Toldbod Bodega, der byder på klassisk dansk mad i hyggelige og traditionelle bodegaomgivelser. Her finder du flere velkendte favoritter fra det danske køkken på menukortet.
Stegt flæsk med persillesovs er fast på aftenmenuen fra tirsdag til lørdag og koster 198 kroner. Et godt bud, hvis du er på udkig efter den danske klassiker i København.
Adresse: Esplanaden 4, 1263 København K
Læs mere: Toldbod Bodega
Frank’s Kro – Dansk krostemning på Nørrebro

På Fredensgade på Nørrebro ligger Frank’s Kro. Her er der skruet op for den klassiske krostemning med danske retter som tarteletter, rødgrød med fløde og stegt flæsk.
Stegt flæsk er blandt kroens faste klassikere og serveres med det traditionelle tilbehør ad libitum. Er du til dansk mad uden moderne dikkedarer, er Frank’s Kro derfor et oplagt sted at læggen vejen forbi.
Adresse: Fredensgade 11, 2200 København N
Læs mere: Frank’s Kro
Frederiksberg Rådhuskælder – Ad libitum under rådhuset

Frederiksberg Rådhuskælder holder til under rådhuset. Restauranten har rødder tilbage til 1953 og serverer både klassiske retter og nyere fortolkninger af det danske køkken.
Om aftenen kan du blandt andet bestille stegt flæsk ad libitum. Her kommer flæsket på bordet med kartofler, rødbeder og persillesovs til 255 kroner pr. person.
Adresse: Smallegade 1, 2000 Frederiksberg
Læs mere: Frederiksberg Rådhuskælder
Nyhavn 17 – Stegt flæsk til 159 kroner

Vi slutter tilbage i Nyhavn. Nyhavn 17 har ligget ved kanalen siden 1936, og på menukortet finder du en blanding af danske klassikere og europæiske retter.
Blandt de danske favoritter er stegt flæsk, der serveres med kogte kartofler og cremet persillesovs. Prisen er 159 kroner, hvilket gør stedet til et af de billigere bud i guiden. Så hvis du vil kombinere udsigten over Nyhavn med en portion af den danske nationalret, er her endnu en mulighed.
Adresse: Nyhavn 17, 1051 København K
Læs mere: Nyhavn 17






